NTI Inventor Tools

  • NTI CADcenter har efter stor efterspørgsel fra industrien udviklet et værktøj til Inventor, som gør hverdagen lidt lettere. Autodesk har ikke altid samme prioritering som den danske industri, hvorfor NTI har valgt at lave sin egen løsning målrettet efterspørgslen i Danmark. NTI Tools vedligeholdes og udvikles i takt med nye versioner af Inventor.

www  Se video: NTI IvTools - Active sheet

www  Se video: NTI IvTools - Quick project and Look at sketch

www  Se video: NTI IvTools - Renumber

www  Se video: NTI IvTools, Quick derive and Quick

Adobe   Hent brochure: NTI Inventor Tools

CheckIn status
Når der i Inventor arbejdes med en projektfil, der benytter Shared Mode, er det vigtigt, at alle filer checkes ind efter brug. I modsat fald er filerne låste for de øvrige brugere. Dette giver store problemer ved genbrug af design.

NTI Inventor Tools kan hjælpe brugeren hermed.

Når en fil lukkes og ikke længere er aktiv i andre vinduer, bliver det kontrolleret, om filen er gemt, og om den er checked out til den aktuelle bruger. Hvis dette er tilfældet, bliver brugeren informeret herom i nedenstående dialogboks.

Her har brugeren mulighed for at angive den ønskede status for alle eller individuelle filer.

Activate sheet setup
Benyttes der egne tegningshoveder og tegningsrammer kræver det en del museklik at skifte papirstørrelse, da der både skal angives ny størrelse på sheet, eksisterende tegningsramme slettes og en ny indsættes.
Ved brugen af NTI Inventor Tools defineres opsætningen af de ønskede tegningsstørrelser én gang for alle. En papirstørrelse kan efterfølgende aktiveres ved kun tre museklik!

Renumber occurrence
Hvis der benyttes nummerrækker til generering af filnavne, er det let at miste overblikket i Inventors browser. Denne funktion benyttes til at omdøbe komponenternes navne i browseren. Disse kan brugeren sammensætte på baggrund af komponenternes IProperties.

Quick fix
Ved skelet-modellering er der behov for at fastlåse en mængde komponenter til nulpunktet (origin). Quick fix tillader brugeren at udvælge de ønskede komponenter, hvorefter disse kan fastlåses. Der er mulighed for at fastlåse komponenterne ved at disse flyttes til origin, hvorefter de fastlåses. Alternativt kan de tre planer i komponenternes origins flushes med de tilsvarende planer i den samling, hvori komponenten indgår.

Rebuild all
Når der skal fejlfindes, kan der være behov for at udføre rebuild all på den totale assembly-struktur. Dette er ikke muligt med den indbyggede rebuild all i Inventor.
Funktionen i NTI Inventor Tools analyserer først assembly-strukturen og derefter rebuildes alle refererede komponentfiler.

Update thumbnails
Ved afslutningen af et projekt kan der være behov for at opdatere afbildningen (thumbnail) af komponenterne, der indgår i den aktive samling. Der er mulighed for at angive baggrundsfarve, vinkel for afbildningen samt tænde og slukke for diverse workfeatures.