NTI Twinsave
I dagens globaliserede marked er samarbejde nøgleordet til succes. Vi oplever, at mange virksomheder anvender flere filformater til at udveksle data med samarbejdspartnere, og dannelse af disse formater er en tidskrævende proces, specielt hvis virksomheden ønsker at få konverteret alle sine data om til andre formater. Det kunne eksempelvis være generering af PDF-filer til produktionen.
For at lette brugernes udtræk af disse data, har NTI CADcenter A/S udviklet NTI Twinsave, som gør det nemt at eksportere i det ønskede format. Endvidere kan NTI Twinsave efterfølgende benyttes til at kalde eksterne programmer, hvilket giver mulighed for registrering af filerne i andre systemer som for eksempel Mdoc. Herved sparer brugeren adskillige manuelle processer, ligesom der sikres konsistente data.
Kommandoer
Rutinen giver mulighed for at oprette det ønskede antal
kommandoer. Hver kommando kan eksportere den aktuelle fil til ét
eller flere filformater. Hver eksport kan frit konfigureres, så den
samme kommando for eksempel kan eksportere DWF inklusive 3D
modellen til én placering, mens DWF uden 3D modellen eksporteres
til en anden.
Aktivering
En kommando kan aktiveres på to måder. Enten tilknyttes
den en knap, som vil være aktiv for de ønskede filtyper i Inventor.
Alternativt kan kommandoen kaldes automatisk, når filen gemmes.
Også dette sker på baggrund af filtypen i Inventor.