Autodesk Inventor 2010 - Advanced Shape
Gå til kalender
Efter at være blevet fortrolig med en række af de avancerede funktioner i Inventor, er Advanced Shape det næste naturlige uddannelsestrin, hvis din virksomhed arbejder med opbygning af komplekse geometrier. Definitionen af komplekse geometrier er det svær at angive en decideret skillelinje for, faktisk bevæger langt de fleste danske konstruktionsvirksomheder sig i et grænseområde, hvor mange konstruktionsopgaver ville kunne løses meget mere simpelt, hvis Inventor brugerne havde et grundlæggende kendskab til eksempelvis surface modellering.
Under kurset vil der blive lagt stor vægt på surface modellering som en af de bærende kræfter. Foruden surface modellering vil der blive gennemgået en række af funktionerne i 3D sketch miljøet, som endvidere kan bidrage til at skabe avancerede sweeps, sculpts, lofts og blends. Desuden vil der også blive gennemgået metoder, der henvender sig til virksomheder der fremstiller støbeemner i plast eller metaller, herunder foretages kurve og slipvinkel analyser, således at emnerne kan realiseres via en støbeproces.
Pris: 7.100,- eksklusive moms og ekspeditionsgebyr.
Varighed: 2 dage
Målsætning:
Efter kurset vil kursisten besidde den fornødne viden for at kunne: skabe avancerede 3D modeller, modificere importeret surface data og nå fra håndskitset idé til færdigt emne.
Forudsætninger:
Basis III + ca. 250 timers konstruktionsrutine i Autodesk Inventor.
Videre forløb:
- Inventor Tooling/Mold
- Alias Design