Kundetilfredshed

I forbindelse med aktivering af din software fra Autodesk kan du - indenfor de næste par måneder - forvente at modtage en e-mail-invitation fra en samarbejdspartner til Autodesk omkring deltagelse i en kundetilfredshedsundersøgelse på vegne af NTI CADcenter og Autodesk.

Spørgeskemaet fra Autodesk bygger på et amerikansk system: den såkaldte Net Promoter Score (NPS), som skal give en loyalitetsindikator. Hertil anvendes forskellige spørgsmål (Du behøver kun svare på det første spørgsmål, men vi vil sætte pris på, at du besvarer dem alle).
Selv om der tilsyneladende er tale om en 10-skala, er der i virkeligheden tale om en skæv 3-skala:

csat.jpg

  • A - (Negative/RØD) er = 0-6. (Vil bestemt ikke anbefale NTI CADcenter)
  • B - (Neutrale/GUL) er = 7 eller 8. (Vil ikke anbefale eller fraråde NTI CADcenter)
  • C - (Positive/GRØN) er = 9 eller 10. (Vil anbefale NTI CADcenter)

Man finder således Net Promotor Score ved at trække positive (Promoters) fra negative (Detractors). 7 og 8 tæller ikke med.
Bemærk, at undersøgelsen giver mulighed for kommentarer og spørgsmål. Da resultatet af denne undersøgelse kan være måneder undervejs, anbefales det, at du efterfølgende kontakter NTI CADcenter med evt. spørgsmål. Vi vil bestræbe os på at svare straks.
Har du spørgsmål omkring undersøgelsen, eller andre forslag til hvordan vi kan gøre vores ydelser bedre, skal du ikke holde dig tilbage. Vi har kun et ønske: Til stadighed at forbedre vores service og ydelser overfor dig

Som en værdsat kunde opfordrer vi dig til at bruge nogle minutter på at deltage i undersøgelsen og give en oprigtig feedback på erfaringerne med Autodesk- produkterne, samt de ydelser firmaet har modtaget fra NTI CADcenter.
Din feedback giver os en enestående mulighed for at finde ud af, hvor vi har muligheder for at forbedre os.

Hvis du mener, at en af dine kollegaer bedre kan svare på spørgsmålene, bedes du sende e-mailen fra CustomerSat - og denne e-mail - videre til vedkommende.

Undersøgelsen bliver gennemført af CustomerSat, en leverandør af kunde-feedback og loyalitetsløsninger. Hvis du for nylig har aktiveret et Autodesk-produkt, fornyet dit produktabonnement, eller modtaget support fra NTI CADcenter, er der stor sandsynlighed for, at du vil blive inviteret til at deltage i undersøgelsen.
Undersøgelsen er vigtig for såvel os - som jeres partner - som for Autodesk.

Hold øje med en e-mail-invitation fra CustomerSat (autodesk_partners@ecem1.com). Hvis du ikke modtager invitation, kan du tjekke din spam-folder.

Der er mulighed for i fremtiden ikke at modtage invitationer til at deltage i tilsvarende undersøgelser. Det sker ved at framelde sig muligheden via den kommende e-mail invitation.
 
Hvis du har spørgsmål om undersøgelsen, bedes du kontakte os på nti@nti.dk.

Tak for din tid.

Med venlig hilsen
 
NTI CADcenter A/S

Jesper Kalko
Adm. direktør